Ud fra navnet skulle man tro, det her handler om kost, men det gør det så absolut ikke. Metoden er udviklet til at flytte klienten fra offer-rolle til at blive mester i eget liv.
Har du tendens til at påtage dig for mange opgaver, selv om du godt ved, du ikke kan klare det? Føler du dig til sidesat, hvis andre ikke følger trop på dine idéer eller bliver du altid nervøs, når du skal sige noget foran en forsamling? Så kan der ligge en oplevelse til grund for dine handlemønstre.
De oplevelser der sker fra man bliver født til man er cirka 12 år og som man ikke kan håndtere, lagrer sig i maven. Det sker, fordi man i den periode ikke er så bevidst og ofte tillægger følelser til en bestemt oplevelse.

Når man senere hen i livet kommer ud for en lignende oplevelse, så finder underbevidstheden den samme følelse frem. Et eksempel kan være, at man føler sig uretfærdigt behandlet, når man som voksen får konstruktiv kritik af en opgave. Her kan oplevelsen bunde i den følelse, man som 6-årig havde, da man fik skæld ud af sine forældre, for noget en anden havde gjort.
Kroppen husker følelsen og ved hjælp af kinesiologi, kan jeg bruge særlige teknikker, så man fremover ikke ”præsenteres” for samme følelse, men kan tage imod kritikken på en brugbar måde.
Har du lyst til at høre mere om metoden, er du velkommen til at kontakte mig..
Metoden er udviklet af Gina Asbjerg, som også har skrevet bogen ”Gaven i maven”. En bog som jeg bestemt kan anbefale alle at læse.
Er du udfordret af nervøsitet, angst eller dårligt selvværd? Eller måske nogle uhensigtsmæssige handlemønstre? Kontakt mig og hør mere om, hvad kinesiologien kan hjælpe dig med.

Book tid eller ring og få en snak med kinesiolog Pia Larsen på tlf. 61 78 44 70.
Du er også velkommen til at benytte Kontakt knappen herunder.
