Alternativ behandling af Allergi

Siger du “Nej tak” til havefesten pga. din græsallergi eller tager du piller for at besøge dine venner, som har husdyr?

Lad ikke allergien sætte en stopper, for det du gerne vil. Jeg kan med kinesiologisk behandling af allergi hjælpe dig.

Brug af kinesiologi mod allergi
Når du vælger kinesiologi til behandling af allergi, er du i gode hænder. Jeg bruger muskeltesten, som er et let tryk på din arm eller en anden muskel, til at finde de årsager, der får din krop til at reagere uhensigtsmæssigt.
En pludselig hændelse som stresser kroppen, kan fx være årsag til din allergi.

Et godt eksempel fra klientpraksis er en pige, som kører galt på cykel og lander i græsrabatten. Året efter hændelsen har pigen pludselig allergi overfor græs, da hendes underbevidsthed husker det ubehagelige uheld og ”forbinder” det med noget, den skal reagere på.

En afbalancering kan være med til at ”nulstille” denne hukommelse, så kroppen bliver i stand til, ikke at reagere så kraftigt eller fjerner allergien helt.

Kinesiologi ved allergi og intolerance
Ud over kinesiologi mod allergi er intolerance overfor fødevarer også noget, du kan få hjælp til. Ved intolerance vil jeg, som ved en allergibehandling gøre brug af muskeltest. Her viser din krop, hvilken/hvilke fødevare(r) den reagerer negativt på. Ved intolerance kan jeg desuden teste, om du evt. kan tåle den pågældende fødevare (fx mælk eller gluten) i begrænsede mængder.

Både ved allergi behandling og intolerancer kan der være følelsesmæssige forhold der spiller ind. Ved en kinesiologisk behandling afbalancerer jeg først disse, da de kan ”spænde ben” for, at du opnår det ønskede resultat.

Hvad er allergi?
Der findes mange årsager til allergi, der opstår, når kroppen reagerer uhensigtsmæssigt på et allergen. Dit immunforsvar tror, at allergenet er ”farligt” og reagerer fx med tæthed i næsen, kløe og rindende næse, nyseture og kløende samt røde øjne.

En kinesiologisk behandling for allergi kan afdække den eller de årsager, som er skyld i din allergi. Det kan fx være pollen, græs, hø, birk, støv, dyr eller fødevarer. Ud over de nævnte kan en kinesiologi behandling også afgøre, om der kan være krydsreaktioner ifm. allergi overfor bestemte fødevarer.

Er du eller dit barn udfordret af allergi?

Scroll to Top