Har en kinesiolog tavshedspligt?

Ja som kinesiolog har jeg tavshedspligt. Det betyder, at jeg ikke oplyser dit navn til nogen og heller ikke noget af det, vi taler om under behandlingen.

Så alt det du fortæller mig, bliver mellem os to. Du må selvfølgelige gerne selv fortælle om dine oplevelser med kinesiologien.

Inden vores første møde sender jeg et spørgeskema til dig elektronisk. Du besvarer skemaet og returnerer det til mig også elektronisk. Efter den 1. behandling sletter jeg skemaet, da det kun er oplysninger, jeg har brug for i forbindelse med, den første samtale vi har.

Da jeg også er kinesiolog RAB, som står for Registreret Alternativ Behandler, har jeg pligt til at føre journal. Når du har været til behandling hos mig, skriver jeg en kort opsummering i mit journalsystem. Sidstnævnte er et elektronisk og godkendt system med adgangskode, som kun jeg kender.

Derudover er du også oprettet som klient i mit regnskabsprogram. Det ligger ligesom journalsystemet elektronisk, hvor det kun er mig, der har adgang.

Hvis du har spørgsmål om tavshedspligt i forbindelse med kinesiologisk behandling, er du velkommen til at kontakte mig.

Scroll to Top